mandag den 6. april 2015

Hiim og Hippes didaktisk relationsmodel!!!

Her er det hele af Hiim og Hippes model omkring vores tankegang og tilgang til vores MKD-projekt

Hiim og Hippe - MKD projekt
Sweded film med SFO børn

Vi har fået til opgave, at afprøve en aktivitet i praksis i en institution. Det har vi planlagt og gennemført med brugen af den didaktiske relationsmodel. Planlægningsmodellen er udviklet af Hilde Hiim og Else Hippe. Den er udviklet fordi de mener, at lærere og pædagoger, skal medtænke de syv faktorer ind i deres planlægning af aktiviteter.

Læringsforudsætninger:
Når man skal lave noget med børn, mens de egentlig er i SFO og har fri, skal aktiviteten være noget de synes er sjovt og spændende. Udfordringen må heller ikke være for svær for dem, for så opstår der angst, der gør at de ikke udføre opgaven. Samtidig hvis aktiviteten/udfordringen er for nem for dem, begynder de at kede sig. Denne problemstilling bliver visualiseret i det såkaldte flow diagram som ungarer Mihaly Csikszentmihalyi udviklede i 1991. Der skal være balance mellem aktivitetens sværhedsgrad og hvor stor barnets kompetencer er inden for det område. (Høyer & Hamre, Pædagoguddannelsen på tværs, 2013, s. 532)

Lev Vygotskys begreb om zonen for nærmeste udvikling, er også relevant i forhold til at skulle planlægge en aktivitet med børn. Aktiviteten/udfordringen skal være noget nyt, men heller ikke noget alt for svært - noget de kan med lidt hjælp, for så til sidst at kunne gøre det selv. Derved har barnet udviklet sig, og lært noget nyt. (Høyer & Hamre, 2013, s. 157)
Børn i den alder snakker meget med hinanden, er meget sociale. De kan have svært ved at koncentrere sig længere tid ad gangen. Det kan især være en udfordring at lave en aktivitet med dem, i deres SFO tid, hvor de hurtigt bliver træt af aktiviteten, og egentlig hellere vil være sammen med deres andre venner, som ikke er med til aktiviteten.








Rammefaktorer:
Det kommer ikke til at koste noget, da vi bruger min tablet og computer.
Vi kan være i en pavillon, eller bare ovre i bygningen med klasselokalerne.
2-3 dages projekt, af ca. 1 times varighed om eftermiddagen i SFO tiden - fra kl. 14.
En anden ting der havde været fedt, men som ikke kan lade sig gøre, var at have nogle rekvisitter.

Mål:
De får kendskab til at filme med tablet, og at redigere film på computer i Windows Movie Maker.
At styrke deres samarbejdsevne og fantasi.
At have det sjovt med aktiviteten.
Børnene skal udvikle digital dannelse, de skal få viden og kompetencer omkring det at anvende digitale medier - i dette tilfælde, en tablet og computer. (Nyboe, 2011, s. 14-15, 98-99)

Hvad: få viden om brugen af tablet, filme, og redigere efterfølgende.
Hvordan: at kunne bruge tabletten, og dens kamera på en anderledes måde, end at bruge færdige apps. At kunne samarbejde og hjælpe hinanden.
Hvorfor: det er godt at kunne bruge en tablet, også når de bliver ældre. Der er mange muligheder med den.

Indhold:
Lave en sweded film med fire børn fra en SFO. De skal filme og være skuespillere.
De skal lave en sweded film med udgangspunkt i Disneyfilmen Frost - traileren.
Reglerne for et sweded projekt:
   Skal være baseret på en eksisterende film
   Hele spillefilm – ultrakorte. 2-8 minutter
   Ikke computergenereret, kun special effects der kan laves foran kameraet
   Lydeffekter skal man selv lave
   Max 35 år gamle film
   Det skal være sjovt
Læreproces:
Vi har taget hensyn til, at det skal være sjovt for børnene, at lave denne aktivitet, og vi har været meget fokuseret på, at opretholde deres fokus på det de lavede. For at vores projekt skulle blive godt valgte vi, at være i et lokale uden andre børn, så der ikke ville være forstyrrelser midt i deres arbejde. Det vi gerne ville ende ud med til sidst, var et produkt som de næsten havde lavet selv, hvor vi var meget opsatte på, at vi skulle holde os i baggrunden, til hvis de havde nogle spørgsmål til hvordan de skulle redigere film klippene sammen. En måde vi kunne motivere børnene til med dette projekt var, at det var dem der skulle lave det, og at det var dem der havde den største indflydelse på hvordan det skulle foregå det hele. Vi lagde vægt på, at de skulle samarbejde om at få lavet produktet, og vi holdt øje med om der var nogle som tog “leder” rollen til sig, eller om de alle sammen kunne blive enige omkring redigeringen af filmklippene.
Sammen med børnene undersøger vi digitale medier, og lære dem at kende sammen - medie-legen som er det eksperimenterende fællesskab. Vi er 'mestrene', som ved mere end børnene, og vi formidler vores viden videre til dem, så de lære noget. Vi er også guider, da vi er dem som tilrettelægger forløbet og sørger for, at alle børnene får mulighed for at være aktivt med i legen med et digitalt medie. Børnene er deltagerne, som gerne vil være en del af fællesskabet ved, at vide mere omkring det fællesskabet er optaget af - f.eks. iPad. (Støvelbæk & Søndergaard)




Tegn:
Et tegn på at målene var nået, kunne f.eks. være, at de kan finde ud af, at bruge tablettens kamera. At de kan finde ud af nogle simple redigeringsmuligheder i Windows Movie Maker. At de har det sjovt mens de laver projektet.

Vurdering:
Vi mener, at forløbet gik okay med børnene. Lidt ærgerligt at de hurtigt bliver trætte af det og keder sig. SFO’en vi var i, og de børn vi lavede aktiviteten med, kendte en af os i forvejen fra praktikken. Det hjalp lidt i forhold til, at der var et kendt ansigt for dem. I forhold til, hvis vi havde taget ud i en institution, hvor vi ikke kendte børnene.
Som sagt, så kunne de ikke holde koncentrationen længe ad gangen, hverken ved filmningen eller redigeringen. Men alligevel, synes vi dog, at de var gode til at samarbejde, og hjælpe hinanden med tingene. De fik også styr på hvordan man tager billeder med lige netop dén tablet. De lærte også nogle simple redigerings metoder i Windows Movie Maker.
Selvom de indimellem spurgte hvornår vi var færdige, og de ikke rigtig gad mere, så havde de det alligevel sjovt med både at filme, og skulle være skuespillere, og senere redigere i filmen, især da de ville have slowmotion effekt på nogle af klippene - det synes de var sjovt.
Hvis det er helt rigtigt, så må der ikke puttes computer effekter på en sweded film. Men da de selv kom med forslaget, om at putte nogen effekter på, så fik de lov til det, fordi det også skulle være sjovt for dem at lave det. Så en rigtig sweded film blev det ikke, men der kom alligevel et godt resultat ud af det. Vi fandt også ud af, at det var for svært at lave filmen ud fra traileren til Frost filmen, så i stedet brugte vi teaseren til filmen: https://www.youtube.com/watch?v=S1x76DoACB8 - den er lidt kortere, og viser nogle sjove klip fra filmen.
At vi havde fire børn med til aktiviteten - to drenge og to piger - var godt, det var overskueligt. Man kan ikke sidde for mange rundt om en computer, så det var et fint antal.
Det var også godt at vi ikke havde sat flere dage til at arbejde med børnene, da de ikke gad mere allerede efter 2 dage, dvs. halvanden time i alt med det. Man kunne høre og se på dem, at de ikke gad mere, og der havde de også fået lavet en fin lille film.





Referenceliste
Høyer, B., & Hamre, B. (2013). Pædagoguddannelsen på tværs (1. udg.). Frederiksberg: Frydenlund.

Nyboe, L. (2011). Digital dannelse (1. udg.). Frederiksberg: Frydenlund.

Støvelbæk, F., & Søndergaard, S. (u.d.). Digitale medier, digital dannelse, digital kultur. Hentede november 2014 fra http://www.slideshare.net/clausberg/ucc-emu-cafe

Ingen kommentarer:

Send en kommentar